Om bibellejr

Bibellejr er en weekendlejr i det smukke og skønne Nordsjælland. Lejren henvender sig primært til folk i aldersgruppen fra 16-28 år og tager sit udgangspunkt og fokus på Jesus Kristus, vores frelser og redning. Igennem bibelundervisning, samtaler, sjælesorg, forbøn, bøn og lovsang vil vi fordybe os i Guds sande og almægtige ord. Massiv hygge er også et af Bibellejrs kendetegn og med café, kristent fællesskab, gåture, sport, spil og leg vil vi sammen skabe årets Bibellejr.

Det er en fælleslejr, hvor vi sætter fokus på at have tid til Gud og tid til fællesskaber på tværs af kristne foreninger. Vores ønske er at være sammen om og med Ham, som har befriet os fra døden, nemlig Jesus.

Lejren er arrangeret af IMU og LMU